fbpx

Du køber typisk en MacBook, fordi du vil have en bærbar computer af høj kvalitet, der er let at bruge og ikke lider af sygdomme eller hardwarefejl. Netop derfor er det også hjerteskærende at opleve problemer med sin MacBook, men dette sker desværre fra tid til anden.

Oftest er fejlene ret udbredte og noget vi ser på flere modeller af samme årgang. Og her er MacBook Pro Retina modellerne fra 2012 til 2015 desværre ingen undtagelse. I visse tilfælde kan fejlene løses med software, mens der andre gange skal mindre eller større reparationer til.

Herunder har vi samlet nogle tips og tricks til hvad du selv kan prøve, hvis tastatur og trackpad ikke virker på din MacBook Pro, inden du kaster den i hænderne på sådan nogen som os.

Tilslut ekstern mus og tastatur

For at klarlægge om der skulle være tale om nogle softwaremæssige begrænsninger, som begrænser dit trackpad og tastatur i at virke, vil det være en god ide, at tilslutte en ekstern mus og et eksternt tastatur. Virker disse heller ikke, så ved vi at fejlen må skyldes en begrænsning, som aktivt er slået til i MacOS.

Virker de eksterne enheder, så ved vi altså, at fejlen kun ligger i din MacBooks tastatur og trackpad, og vi kan derfor fortsætte med fejlfindingen og forhåbentlig finde en løsning.

Udfør et PRAM/NVRAM-reset

Vet at nulstille PRAM, kan vi oftest løse de mest almindelige småfejl, som må have opbygget sig i din MacBook Pro. Og da din tænd/sluk-knap stadig virker, skulle det ikke være et problem at slukke din MacBook i første omgang – hold blot tasten nede i 5-10 sekunder, indtil du kan høre at blæseren slukker og skærmen bliver helt sort. Vent så 20-30 sekunder.

Du skal nu følge en procedure for at nulstille PRAM, som vi vil anbefale du læser igennem inden du udfører den, så du ved præcis hvad der skal ske.

  1. Tryk på tænd/sluk-knappen igen, så din Mac starter op.
  2. Tryk og hold “Command (⌘) + Option (alt) + P + R” nede samtidig på det eksterne tastatur inden den gråhvide opstartsskærm vises.
  3. Bliv ved med at holde alle 4 taster nede indtil din Mac genstarter og du hører opstartslyden for anden gang.
  4. Slip tasterne og lad din Mac starte op på normal vis.

Virker ovenstående, er det jo helt perfekt. Oplever du derimod fortsat samme fejl, så er der nok ikke nogen vej udenom en reparation af din MacBook Pro.

Lad os reparere din MacBook Pro

I de fleste tilfælde, hvor netop tastatur og trackpad ikke virker på MacBook Pro kan vi løse fejlen ved at udskifte nogle af de forbindelser som løber mellem tastaturet og trackpad, hvilket kan gøres for blot 999 kr.

Det kan naturligvis også være noget mere grundlæggende som er galt – måske en gammel væskeskade eller lignende – som nu ligger og laver problemer og måske kræver et større indgreb.

Uanset hvilken fejl du oplever, skal du være velkommen forbi vores værksted. Du kan også ringe til os på 71 99 09 43 eller sende os en mail på info@lavminmac.dk

For opdateringer, følg med på vores Instagram og Facebook.