fbpx

Har du ligesom så mange andre oplevet, at din iMac eller MacBook pludselig viser en mappe med spørgsmålstegn ved opstart og ikke når videre end dette? Så findes der flere løsninger på problemet. Vi vil i denne artikel komme ind på hvad du selv kan prøve for at afhjælpe problemet og igen få liv i din Mac. Er der stadig ikke noget der virker, kan vi altid hjælpe med en reparation af din MacBookiMac eller Mac mini, som vi også vil komme ind på nederst i denne artikel.

Løsning 1: Fjern alle eksterne medier

  1. Sluk din Mac. Er dette ikke muligt, hold tænd/sluk-knappen nede indtil systemet lukker ned.
  2. Fjern alle eksterne medier fra din Mac. Det kan være USB-sticks, eksterne harddiske, netværkskabel m.v.
  3. Start din Mac igen på tænd/sluk-knappen

Løser dette ikke problemet, så fortvivl ej, måske den næste løsning virker for dig.

Løsning 2: Udfør et PRAM/NVRAM-reset

  1. Sluk for din Mac. Er dette ikke muligt at gøre som du plejer, så hold tænd/sluk-knappen nede indtil systemet tvinges til at lukke ned.
  2. Tryk på tænd/sluk-knappen igen, så din Mac starter op.
  3. Tryk og hold “Command (⌘) + Option (alt) + P + R” nede samtidig inden den gråhvide opstartsskærm vises.
  4. Bliv ved med at holde alle 4 taster nede indtil din Mac genstarter og du hører opstartslyden for anden gang.
  5. Slip tasterne og lad din Mac starte op på normal vis.

Viser din Mac fortsat en mappe med spørgsmålstegn kunne det tyde på, at der muligvis er fejl på din hardware – altså nogle fysiske komponenter i din Mac, såsom harddisk, harddisk-kabel eller måske fejl på dit bundkort.

Lad os teste dette ved at gå videre til det tredje løsningsforslag.

Løsning 3: Test om der er fejl på din harddisk

  1. Sluk din Mac på normal vis. Er dette ikke en mulighed, hold tænd/sluk-knappen nede indtil systemet afbrydes.
  2. Tryk på tænd/sluk-knappen igen, så din Mac starter op.
  3. Tryk og hold “Command (⌘) + R” nede samtidig indtil der vises et Apple logo.
  4. Klik på “Diskværktøj” i top-baren.

Der åbner sig nu et vindue, som kaldes diskværktøj. Dette viser dig i venstre side af vinduet hvilke medier din Mac har forbindelse til. Det er både den primære harddisk, som sidder monteret i computeren. Det kan også være USB-sticks, eksterne harddiske, SD kort eller en disk i CD-drevet.

For at finde frem til hvilken fejl der er tale om i netop din Mac og skyld i mappen med spørgsmålstegnet, er der et par ting vi kan prøve i diskværktøjet.

Er din harddisk defekt?

I venstre side af vinduet skulle din harddisk gerne fremgå – enten navngivet “Macintosh HD” eller “Apple SSD“. Vises der ingen medier i vinduet, så kunne det tyde på, at din Mac altså ikke kan finde din harddisk. Chancen er derfor ret stor for, at der er tale om en fejl i din harddisk, kablet til harddisken eller dit bundkort. Uanset hvad, kan vi helt sikkert løse dette for dig – vi anbefaler ikke, at du selv kaster dig ud i en reparation.

Vises din harddisk derimod? Klik venligst på denne. Diskværktøjet vil herefter giver dig nogle oplysninger omkring din harddisk – bl.a. hvor meget plads der er ledigt på den. Prøv nu at klikke på knappen “Førstehjælp“. Allerede her vil diskværktøjet måske fortælle dig, at du skal sørge for at få sikret din indhold, da din harddisk er ved at svigte. Det er derfor klart, at din harddisk altså skal udskiftes.

Viser diskværktøjet derimod ingen fejl, trykker du blot på “Start“, hvorefter din Mac vil starte en automatisk reparation af din harddisk. Lykkes det for din Mac at reparere harddisken uden at melde fejl, skulle der være en god chance for, at du nu kan genstarte din Mac og den gerne skulle starte op som normalt uden at vise en mappe med spørgsmålstegn.

Det kan også være, at reparationen af din harddisk vil melde fejl – dette kan give udslag i adskillige fejlmeddelelser. Diskværktøjet vil i så fald også bede dig om at sikkerhedskopiere dine data, selvom det kan være svært idet du ikke kan starte computeren op. Under alle omstændigheder ligger der altså en fejl på din harddisk og du skal have den en tur forbi til reparation.

Skal vi reparere din MacBook, iMac eller Mac mini?

Har du forsøgt dig med ovenstående og er der intet der virker, så fortvivl ej – vi er her for dig.

Vi har åbent mandag til fredag 09.00-18.00 og igen lørdag fra 10.00 til 16.00. Vi skal helt sikkert nok få styr på din Mac, således du igen kan bruge den som du plejer og til en pris hvor alle kan være med. Du finder os på Skinderskovvej 10 i Herlev.

Ring til os på 71 99 09 43 eller send os en mail på info@lavminmac.dk