På denne side, vil du få hjælp til at opdatere til Mac OS X Mavericks (10.9). Om du blot ønsker at opdatere fra et ældre styresystem som Snow Leopard, Lion eller Mountain Lion, eller om du ønsker og lave et “Clean install”, så kan du se hvordan du gør begge dele på denne side.
At opgradere til OS X Mavericks har utrolig mange fordele! I modsætning til alle tidligere styresystemer har Apple valgt at udgive Mavericks helt gratis! Derudover har de lavet en lang række forbedringer, så Mavericks er et utrolig let program at køre! Du kan læse om flere nyheder og fordele ved Mac OS X Mavericks lige her
Hvad du skal være opmærksom på, inden du begynder at begynder at opdatere til OS X Mavericks
Inden du begynder at tænke på at opgradere til Mavericks, skal du først finde ud af om din Mac vil kunne klare de krav som det kræver at installere Mavericks. Som nævnt er et utrolig let styresystem at trække, og derfor vil Macs der er 4-6 år gamle, stadig nemt kunne være med.
Apple, har lavet en liste over de Macs som er kompatible med Mac OS X Mavericks
- iMac (Midt 2007 eller nyere)
- MacBook (Sen 2008 aluminium, eller tidlig 2009 eller nyere)
- MacBook Pro (Midt/Sen 2007 eller nyere)
- MacBook Air (Sen 2008 eller nyere)
- Mac Mini (Tidlig 2009 eller nyere)
- Mac Pro (Tidlig 2008 eller nyere)
- Xserve (Tidlig 2009)
Næste skridt inden du begynder at opgradere, er at sikre dig at du mindst har styresystemet Snow Leopard (10.6.6), Lion (10.7) eller Mountain Lion (10.8). Grunden til det er at man installerer Mavericks igennem App Store, som kom i en opdatering til Snow Leopard.
Hvis du kører en tidligere version af Snow Leopard, og derfor ikke har Mac App Store skal du først opgraderer til den seneste version af Snow Leopard, ved at klikke
(I toppen til venstre) -> Softwareopdatering
Hvis du kører Leopard (10.5) foreslår Apple, at du først køber Snow Leopard (10.6), og derefter henter Mavericks i App Store. Du kan købe OS X Snow Leopard her.
Hvis du er i tvivl om hvilket styresystem du kører med, kan du tjekke det ved at klikke
(I toppen til venstre) -> Om denne Mac
Så er vi klar til at opdatere til OS X Mavericks
Hvis din Mac er kompatibel med OS X Mavericks, og du har App store på din nuværende maskine, så er vi klar til at få Mavericks installeret.
Inden du går i gang, anbefaler jeg selvfølgelig altid lige at lave backup først. Hvis du ikke har noget backup, kan du læse om hvordan du får backup her.
For at komme igang med installationen, skal du blot åbne App Store og finder Mavericks. Du finder App store her:
Finder -> Programmer -> App store
Alternativt kan du det downloade Mavericks her
I App Store, kan du næsten ikke undgå at se Mavericks der fylder det meste af skærmen.
Tryk på Mavericks og vælg derefter “Hent”.
Hvis du nu går ind i fanen “Køb”, skulle Mavericks meget gerne være igang med at downloade derinde. Filen der bliver hentet hedder “Install OS X Mavericks.app” og fylder godt 5.31 GB. Det kan derfor godt tage en del tid lige at hente installationsfilen, alt afhængig af hvilken internetforbindelse du har.
Når installationsfilen er hentet færdig, åbner den automatisk programmet, så du kan komme igang med at opdatere til Mavericks.
Klar til installation
Herefter følger du bare installationen, ved at trykke “Fortsæt”, og accepterer betingelserne fra Apple. Nu skal du vælge hvilket drev du vil installere Mavericks på, og som standard vælger den altid dit startdrev hvor din nuværende styresystem ligger. Du skal huske på, at den ikke sletter noget på din Mac, men blot laver en opdatering af dit styresystem. De beholder alle programmer, hvis de vel og mærke er kompatible med OS X Mavericks, filer, billeder, musik og film.
Når du har valgt dit drev, går den igang med selve installationen. Efter noget tid genstarter din Mac, og så skal du faktisk bare følge instruktionerne på skærmen, så du kan udnytte de nye funktionaliteter i OS X Mavericks. Selve installationen tager mellem 30-90 minutter, afhængigt af hvilken Mac du har, og hvor hurtigt du er til at opsætte den. Når du er færdig med opsætningen, genstarter den lige en enkelt gang mere, og herefter har du opdateret til Mavericks.
Så er du faktisk færdig! Aldrig før har det været så nemt at opdatere til et nyt styresystem!
Når du kommer ind i Mavericks, kan du muligvis blive mødt af nogle beskeder med programmer der ikke er kompatible med det nye styresystem. Gå derfor ind her:
(I toppen til venstre) -> Softwareopdatering
Der kan ligge opdateringer klar til disse programmer, som kan fikse dit problem. Hvis der ikke er nogle, betyder det at programmet ikke længere kan bruges. Jeg har dog ingen problemer haft, da alle min programmer passede. Så kan kun forestille mig, at det skal være meget gamle programmer, der ikke ville kunne benyttes med det nye OS X Mavericks.
Ønsker du at lave et “Clean install”?
Et “Clean Install” er nok det de fleste forbinder med en geninstallation af Windows. Det vil sige, at _ALT_ hvad der ligger på din Mac forsvinder, og du geninstallerer den helt fra bunden.
Jeg vil altid anbefale bare at lave en opdatering, som er beskrevet herover da det sparer dig utrolig meget tid, da du ikke skal til at installere alle dine programmer, office pakken og browsere igen. Og ligeledes skal du ikke til at ligge musik, billeder og dokumenter ind igen.
Men man kan selvfølgelig have et behov for lige at få ryddet ALT op, og så kan du lave en ren installation.
Hvis du ønsker et lave en ren installation og starte helt fra ny, så kan du med fordel lave et bootable installationsdrev med et USB stik. Det eneste det kræver er, sjovt nok, et USB stik.
Kravet er bare, at USB stikket er på minimum 8GB
Sådan laver du et Bootable USB stik med OS X Mavericks
1. Først skal vi have fat i OS X Mavericks installationsfilen. Hvis du henter den på en Mac hvor du allerede har installeret Mavericks, skal du ind og downloade den i App Store igen, da installationsfilen automatisk bliver slettet efter installering af Mavericks. Når du har hentet “Installer OS X Mavericks”, som den hedder kan du se den inde i din “Programmer” mappen.
2. Sæt dit USB stik i din Mac (Eller en ekstern harddisk for den sags skyld), og sørg for den er formateret som OS X Journaled (OS X – udvidet på dansk). (Se eventuelt hvordan du formaterer den korrekt i punkt 1 her). Efterfølgende det skulle den gerne se sådan her ud.
3. Omdøb dit USB stik til “Mavericks”, hvis du kalder den noget andet skal du husk at ændre kommandoen vi indtaster i Step 5. Du kan omdøbe den inde i Diskværktøj når du formaterer dit USB stik, eller ved at finde den i Finder – højre klikker på den og så vælge “Omdøb (navn på dit stick)”.
4. Åben terminalen på Mac. Find den i spotlight, eller her:
Finder -> Programmer -> Hjælpeprogrammer -> Terminal
5. I terminalen skal du skrive følgende (Kopier eventuelt herfra)
sudo/Applications/Install\OS\X\Mavericks.app/Contents/Resources/createinstallmedia –volume /Volumes/Mavericks–applicationpath /Applications/Install\OS\X\Mavericks.app–nointeraction
Jeg har lige fremhævet navnet på dit USB stik, hvis du har kaldt den andet end “Mavericks”.
Derefter skal du indtaste dit administrator password, hvorefter systemet går i gang med at slette alt der måtte ligge på din disk, og ligge installationsfilerne over på USB stikket. Dette kan nemt tage mellem 30-60 minutter, så her skal du have lidt tålmodighed.
Den er færdig, når du skriver “Copy complete.”. Se hvordan den skal se ud på billedet herunder:
Nu er dit USB stik klar. Uanset hvilken Mac du bruger USB stikket i, har du nu mulighed for at holde option (alt knappen) nede når du starter din Mac. Holder du den i bund, kan du vælge hvad du vil boote fra, og her skal du selvfølgelig vælge dit USB stik. Derefter vil installationen af Mavericks være igang, og du er dermed igang med et “Clean install”.