SÆLG DIN MACBOOK ELLER IMAC

Hos Lavminmac er det nemt og enkelt at sælge sin MacBook eller iMac til os. Du får et tilbud på din Mac inden for 24 timer og pengene overføres direkte til din bankkonto. Vi mener dette er den nemmeste måde at få penge for sin gamle MacBook eller iMac, og du slipper samtidig for at skulle bøvle med kræsne købere. Vælg herunder om du ønsker at sælge din MacBook eller iMac, og udfyld derefter formularen.

Sælg din Macbook
Sælg din iMac

Så let er det at sælge din MacBook eller iMac til os!

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg sælge en defekt Mac?

Ja det kan du. Prisen er naturligvis ikke den samme, som hvis den havde virket 100%, men vi mener selv, at vi giver en god pris for en defekt Mac, som ellers ville være lige til storskrald.

Der kan dog forekomme tilfælde hvor stand og alder er så forringet, at vi desværre ikke kan tilbyde dig betaling for din brugte Mac, men så kan vi i hvert fald sørge for at få den kasseret på en bæredygtig måde.

Skal min Mac sendes til jer?

Du kan enten sende din Mac til os med den pakkelabel du modtager på mail, eller du kan aflevere den direkte ved personligt fremmøde på vores værksted i Herlev.

Kan jeg regne med det tilbud jeg får?

Som udgangspunkt, ja. Har du udfyldt alle oplysninger på din Mac korrekt, så vil du få det oplyste tilbud udbetalt til din bankkonto. Har du ikke angivet de korrekte oplysninger, så vil du få tilsendt et revideret tilbud, som du så kan acceptere eller afvise.

Kan jeg få kontant betaling for min Mac?

Nej, vi ligger ikke inde med kontanter til at købe Mac-computere. Derudover er det af sikkerhedsmæssige og regnskabstekniske årsager bedst for os at klare alle transaktioner via banken.

Kan jeg ringe til jer og få en pris med det samme?

Alle tilbud vi afgiver er ud fra en individuel vurdering. Derfor kan vi heller ikke oplyse en pris til dig over telefonen. Vi gennemgår billeder, fysisk stand, medfølgende effekter, specifikationer ud fra serienummeret og ud fra dette fremsender vi et konkret tilbud. Derudover er det vores erfaring, at vi kommer længst med et skriftligt tilbud, således vi undgår misforståelser.

Kan i give mig mere end jeg kan få på Den Blå Avis?

Naturligvis kan vi ikke tilbyde det samme for din brugte eller nye Mac, som du kan få i en privat handel på DBA, Facebook Marketplace eller lignende. 

Når vi køber en brugt Mac, skal vi ved et evt. videresalg indestå for reklamationsretten i 24 måneder, samt afregne moms jf. brugtmomsordningen. Det er derfor nødvendigt for os, at vi også har en vis avance på din Mac.

Dog er fordelen den, at vi ikke belaster dig efterfølgende med evt. fejl og mangler, som måtte opstå ved din Mac, som det kunne ske i en privat handel. Derudover skal du ikke bøvle med den mængde af useriøse købere, som hersker på diverse salgsplatforme.

Fordele ved at sælge din Mac til os

  • Det er nemt og hurtigt
  • Du får et konkret og uforpligtende tilbud
  • Betalingen går direkte ind på din bankkonto
  • Du får en god pris for din MacBook eller iMac
  • Du slipper for at bøvle med useriøse købere på DBA
  • Det er en miljøvenlig løsning og din Mac sikres nyt liv
  • Vi sørger for at dit gamle indhold bliver slettet på sikker vis
  • Du kan få penge for en defekt Mac, i stedet for at smide den ud