Batteriet er nøglen i enhver bærbar computer og din MacBook er naturligvis ingen undtagelse. Men vidste du, at du med den rigtige vedligeholdelse af batteriet i din MacBook faktisk kan forlænge levetiden når du er på farten, og samtidig holde batteriet kørende i flere år inden det skal udskiftes?

Vedligehold batteriet i din MacBook

Med vedligeholdelse af dit batteri forståes det, hvordan du oplader og bruger batteriet i din MacBook. Her er myterne mange, men egentlig er der blot et par få rettesnore du skal køre efter for at holde levetiden optimal.

Din MacBook er designet til at blive opladt og afladt gang på gang, hvorfor du ikke skal være nervøs for at motionere batteriet – altså lade det helt op og bruge det til den beder om at blive tilsluttet en oplader igen. Dette er da også måden hvorpå de fleste bruger sin MacBook og kræver kun en sjælden kalibrering (en gang hver anden måned er fint). Læs mere om kalibrering længere nede.

Er du derimod en af de MacBook-brugere som har sin bærbar siddende i konstant opladning skal du overveje at kalibrere dit batteri noget oftere – i hvert fald en gang om måneden og også gerne oftere.

Sådan kalibrerer du batteriet i din MacBook

Batteriet i din MacBook er udstyret med en lille chip, som giver computeren detaljer om dets opladnings- og afladningscyklusser, maksimal ladekapacitet, resterende kapacitet, m.v.

For at sikre, at disse oplysninger er så retvisende som muligt, er det vigtigt, at du fra tid til anden kalibrerer batteriet i din MacBook. Hvor ofte du skal gøre dette, afhænger af hvor ofte du bruger din computer. Læs hvordan du udfører en kalibrering herunder:

  1. Tilslut strøm til din MacBook og oplad den er fuldt opladt (100%)
  2. Lad batteriet hvile i fuldt opladt tilstand i mindst to timer. Du kan sagtens bruge din MacBook imens, så længe strømmen er tilsluttet.
  3. Frakobl strømmen mens computeren stadig er tændt og kør på strømmen fra batteriet. Når dit batteri er lavt nok vises en dialogboks med lavt batteri på skærmen.
  4. Sørg for at gemme det arbejde du har lavet og fortsæt indtil batteriet løber helt tør og computeren automatisk går i dvale.
  5. Lad computeren være i dvale i minimum fem timer.
  6. Tilslut strøm til din MacBook igen og lad den være tilsluttet indtil batteriet er fuldt opladt igen.

Batteriet i din MacBook er nu kalibreret og mere retvisende.

Skal din MacBook have udskiftet sit batteri?

Synes du batterilevetiden efterhånden er noget kortere end da din MacBook var ny, kunne det muligvis tænkes, at den godt kunne trænge til et nyt batteri. Dette kan du hurtigt finde ud af.

Klik på batteri-ikonet øverst til højre på skærmen. Her vil du muligvis se en af følgende beskeder: ‘Udskift snart‘, ‘Udskift nu‘ eller ‘Batteri til service‘. Dette er en klar indikation af at dit batteri trænger til udskiftning, hvilket vi i øvrigt kan være behjælpelige med.

Skal vi skifte batteriet i din MacBook eller har du spørgsmål til hvordan du iøvrigt behandler batteriet bedst muligt, skal du være velkommen til at kontakte os på 71 74 79 10 eller info@lavminmac.dk.