Problemer med Java i Google Chrome

Dette virker kun for Java 7 version 40 og tidligere versioner. Efter opdateringen til Java 7 Version 45 (15 oktober 2013), som nedlagde NemID i en del dage, er der ikke mulighed for at få Java til at virke i Chrome. Indtil NemID får problemet løst, må vi væbne os med tålmodighed og bruge Safari i mens.

Bruger man stadigvæk Snow Leopard (10.6.x), så vil Java slet ikke virke. Jeg læste et sted, at der var 2 ting at gøre. Enten opgradere styresystemet, eller vente.

Har du problemer med Java i Google Chrome på din Mac, så kan du få det løst her.

Problemerne kunne være, at du ikke kan logge på din Netbank mere, eller at alle sider der kræver NemID ikke vil loade korrekt i Google Chrome. Den nyeste version af Java (Java 7) og Google Chrome arbejder ikke særlig godt sammen, og man skal derfor ind og fortælle at man ønsker at bruge et lidt ældre version af Java (Java 6).

Det kan være lidt kompliceret at gøre dette, men hvis du følger guiden herunder, skulle du kunne bruge Java igen om 10 minutter:

Sådan gør du:

Lokaliser programmet “Terminal”. Du finder det under “Programmer -> Hjælpeprogrammer -> Terminal”, eller du kan søge efter det, ved at trykke Cmd+Space, og derefter søge “Terminal”.

1. Start Terminalen

find-terminal-i-spotlight

De følgende kommandoer kan være lidt langhårede at skrive, så du kan med fordel kopiere dem og sætte dem ind i terminalen. Marker teksten og tryk Cmd+C og inde i Terminalen sætter du den ind ved Cmd+V.

Den første kommando deaktiverer midlertidigt plugins fra internettet.

2. Inde i Terminalen skriver du følgende kommando, og trykker derefter på Enter:

sudo mkdir -p /Library/Internet\ Plug-Ins/disabled

Hvis den spørger efter dit password, skal du indtaste det for at vise du er administrator af computeren. Ellers fortsætter du bare.

Herefter går vi ind og deaktivere dit Java Plugin.

3. For at gøre dette skriver du denne kommando, og trykker Enter:

sudo mv /Library/Internet\ Plug-Ins/JavaAppletPlugin.plugin /Library/Internet\ Plug-Ins/disabled

Herefter skal vi ind og ændre i Java, så den ikke bruger Java 7 mere:

4. Skriv denne kommando, og tryk Enter:

sudo ln -sf /System/Library/Java/Support/Deploy.bundle/Contents/Resources/JavaPlugin2_NPAPI.plugin /Library/Internet\ Plug-Ins/JavaAppletPlugin.plugin

Og sidst men ikke mindst, skal vi i aktivere Java 6, hvilket vi gør sådan her:

5. Aktiver Java 6 med denne kommando, og trykker Enter:

sudo ln -sf /System/Library/Frameworks/JavaVM.framework/Commands/javaws /usr/bin/javaws

Herefter skal du blot genindlæse den side, hvor Java ikke fungerede før, og så burde det virke. Hvis det ikke virker, kan du prøve at lukke Chrome helt og starte igen.